Rensningsteknik er et omfattende teknisk ingeniørområde med det centrale mål at eliminere eller kontrollere forurenende stoffer i et specifikt miljø. Etymologisk omfatter "rensning" både at "gøre rent" og "gøre rent", der strækker sig til fjernelse og kontrol af skadelige stoffer i luft, vand, materialeoverflader og endda biologiske systemer. Derfor er rensningsteknik ikke begrænset til en enkelt disciplin eller industri, men er et tværfagligt område, der spænder over miljøvidenskab og teknik, HVAC-teknik, kemiteknik, biomedicinsk teknik, fødevarevidenskab, husdyrhold og veterinærmedicin og endda papir- og papirmasseteknik.
I en snævrere forstand refererer rensningsteknik typisk til renrumsteknologi som sin kerne, der systematisk kontrollerer parametre som luftkvalitet, temperatur, fugtighed, tryk, luftstrømsorganisation og koncentration af suspenderede partikler i et specifikt rum for at skabe et kontrolleret rent miljø, der opfylder kravene til præcisionsfremstilling eller videnskabelige eksperimenter. Renrumsteknik omfatter i bred forstand også rensning og behandling af industrispildevand og drikkevand, pulprensning (fjernelse af urenheder og fiberscreening) i papirindustrien, materialerensning og renere produktion i kemiske processer, miljørensning og biosikkerhedskontrol i husdyrhold og veterinærmedicin samt overfladerensning og ultra-ren forarbejdning inden for området for ren forarbejdning. Selvom renrumsteknik på forskellige områder adskiller sig med hensyn til specifikke objekter og tekniske midler, følger de alle det grundlæggende paradigme med "identifikation af forureningskilder-valg af rensningsmetoder-implementering af tekniske kontroller-overvågning og vedligeholdelse".